Print

Grundig planlægning bag renovering af Københavns Hovedbanegård

Den 3 april 2006 indledte Kingo den 2 år lange nedbrydning på Københavns Hovedbanegård i forbindelse med den omfattende renovering af Københavns Hovedbanegård. Anlægsperioden var fastlagt fra januar 2006 til juni 2008.

Entreprisen omfattede:

- Nedrivning af minibarer

- Dækkonstruktioner på perron 2 og 3

- Beton og murværk på perron 2 og 3

- Stål ved perron 3

- Beton og træplader under nordbygning

- Betonbjælker under haldæk

- Pladefelt i forlængelse af perron 5

- Forpladsbroer i 14 etaper

Bueunderstøtning af forpladsbroer

Trappekonstruktion på forpladsbroer

Tidsplan: 3. april 2006 til og med juni 2008

Bygherre: DSB og Banedanmark

Hovedentreprenør: Pihl & Aarsleff

Forpladsbroerne og de to parallelgadebroer skulle renoveres og forstærkes på både under- og overside. Asfaltlag, profileringsbeton armeret beton og dækket mellem de bærende bjælker skulle fjernes for at frigøre de bærende bjælker. Den samlede behugning af betonoverflader var på 6.500 m2 i 5-12 cm tykkelse.

Arbejdet blev udført i etaper, for at give gående sikker adgang til hovedindgangen, mens der blev arbejdet både oppe- og nedefra med skæreværktøjer, stilladsunderstøtninger osv.

Derudover fjernede Kingo to bygninger inde under selve banegården (de tidligere interrailcentre) på ca. 200 m2 hver. Arbejdet under de 2 bygninger foregik aften og nat, fra kl. 20.00 til kl. 6.00. Hver aften og morgen skulle togvogne med det nødvendige maskinel som gravemaskiner, lifte, minilæssere osv. rangeres ind og ud under bygningerne. Det stillede store krav til logistikplanlægning med de andre entreprenører. Hver nat blev der brugt ca. 3 timer på at transportere nedbrudt materiale væk fra nedbrydningerne under banegårde.

Arbejdet på entreprisen foregik 24 timer i døgnet 7 dage om ugen i 2 år, kun afbrudt af jul og påske.

I de 2 år, som det tog at udføre nedbrydningen, arbejdede gennemsnitlig 10-12 af Kingos medarbejdere dagligt på entreprisen. I perioder arbejdede der op til 30 nedbrydere om dagen.

Arbejdet foregik samtidig med at det daglige liv på hovedbanegården blev opretholdt. Hver dag passerede ca. 110.000 besøgende forbi og igennem hovedbanegården, ca. 600 standsende tog skulle opretholdes, samtidig med at gener for passagerer, forretningsdrivende og naboer skulle begrænses mest muligt. Dette stillede store krav til planlægning, logistik og teknisk robuste løsninger.

Brokker opsamles med minigrave-maskine
 
Nedbrydning af beton på forpladsen
 
Nedbrydning af beton under forpladsen
 
De bærende bjælker bearbejdes oppefra. Der er opsat stillads mellem bjælkerne.
 
Arbejde på forpladsen
 
   

Nedskæring og skrotning af alle typer jernkonstruktioner:


  • fabriks- og industrianlæg
  • kraftværker, varmeværker og kedelanlæg
  • siloer og stålskorstene
  • tankanlæg
  • vindmøller o.m.a.

Læs mere i vores nye brochure.

Web-Effect CMS